Salat med perlebyg

Jeg er enormt glad for salater med perlebyg, hvilket jeg ofte bruger som alternativ til ris.

Perlebyg er polerede bygkerner, men det er ikke et fuldkornsprodukt, da hele kornet ikke er med.

Denne salat synes jeg er frisk og mætter godt, jeg serverer den tit sammen med stegt kyllingebryst eller som en lille let frokost.

Til denne salat skal du bruge:

150 g perlebyg (kogt som anvist på pakken)

1 moden avocado
1 æble
1 citron
3 forårsløg
100 g. feta
en håndfuld blåbær
syltede rødløg
blandet grøn salat

Dressing
3 spsk. lys balsamico
4 spsk. olivenolie
1 spsk. honning
salt
peber

Syltede rødløg
3-4 rødløg
1 dl. sukker
1½ dl. vand
3 dl. lys eddike
lidt peberkorn
et par laurbærblade

Pil løgene og skær dem i tynde skiver eller smalle både og kom dem op i et helt rent sylteglas/krukke.

Hæld sukker, vand, eddike, peberkorn og laurbærblade op i en gryde og giv lagen et lille opkog. Derefter hældes lagen over rødløgene.

Lad løgene stå og trække i 24 timer og de er derefter klar til at spise.

Rødløgene kan sagtens holde sig i op til 14 dage på køl.

Salaten
Kog perlebyg efter anvisning på pakken og lad dem køle helt af.

Skær æble, avocado, forårsløg og feta i tern.

Vend æble og avocado med lidt citronsaft, så de ikke bliver brune.

Skyl salaten og bland det med de øvrige ingredienser og anret salaten fint. Bland også de syltede rødløg i.

Dressing
Bland alle ingredienser og rør godt sammen.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

 

 

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar