Chokoladekage, chokoladeganache

Lækker svampet chokoladekage med chokoladeganache

Man går aldrig galt i byen med chokoladekage, det kan få tænderne til at løbe i vand hos de fleste. Denne lækre svampede chokoladekage, er ret nem at bage og så smager den bare fantastisk, specielt fordi den er toppet med skøn cremet chokoladeganache, hasselnødder og Dumle-karameller.

Jeg har personligt selv en svaghed for karamel, specielt i flydende form. Så hvis jeg har noget kogt kondenseret mælk i overskud, synes jeg, at kagen bliver ekstra super duper lækker af at smage lidt af karamel, som bliver sprøjtet ned i kagen lige når den er kommet ud af ovnen.

Til denne kage, skal du bruge en springform på ca. 25 cm. beklædt med bagepapir i bunden og smurt op ad siderne.

Til chokoladekagen skal du bruge:

350 g. hvedemel
150 g. rørsukker
180 g. brun farin
2 spsk. vaniljesukker
1½ tsk. natron
1½ tsk. bagepulver
80 g. kakao
150 g. smeltet smør
250 g. youghurt naturel
3 æg
2½ dl. varm kaffe
75 g. hakket mørk chokolade

(evt. kogt kondenseret mælk)

Kom hvedemel, rørsukker, brun farin, kakao, bagepulver og natron i en skål og bland det sammen.

I en anden skål blandes smeltet smør, youghurt naturel, æg og varm kaffe (evt. varm instant kaffe).

Når de våde elementer er bladet godt sammen, hældes det over i skålen med mel-/sukkerblandingen og røres godt sammen til en ensartet masse.

Til sidst vendes den hakkede chokolade i.

Hæld massen op i springformen og bag kagen ved 175 grader (alm. ovn) i ca. 40 minutter

Har man lyst til, at kagen bliver opgraderet med lidt karamelsmag, kan man komme lidt kogt kondenseret mælk (karamel) i en sprøjtepose med en rund tylle og sprøjte karamellen ned forskellige steder i kagen, lige efter den er kommet ud af ovnen – samme fremgangsmåde som på Browniecupcakes – Så flyder karamellen lidt ud i kagen!

Lad nu kagen køle helt af.

Topping – Chokoladeganache
1 dl. piskefløde
1 tsk. vaniljesukker
150 g. hakket mørk chokolade

Pynt
Ristede hasselnødder
Dumle-karameller

Varm fløde og vanilje op i en lille gryde. Fløde skal kun lige nå kogepunktet, men må helst ikke koge.

Hak chokoladen og kom den i en skål. Hæld den varme fløde over chokoladen og rør indtil chokoladen er opløst og du har en glad chokolademasse.

Lad chokoladeganachen køle lidt af og hæld den over den afkølede chokoladekage.

Pynt med ristede hassennødder og Dumle-karameller.

 

Skriv en kommentar