Flere nye grafiske illustrationer…og et julekort!

Jeg har haft travlt med mange spændende opgaver her på det sidste, bl.a. har jeg lavet en masse nye grafiske illustrationer.

Det har alle været bestillingsopgaver, som er blevet givet videre i gave – håber modtageren blev glad! 🙂

Derudover, har jeg været så heldig, at blive inviteret af Pedersborg Vin til at dække et julebord, som bliver udstillet hele december. Til julebordet syntes jeg også, at der skulle være en grafisk jule-illustration, men hvilket motiv skulle det lige være….jeg var helt tom for ideer. Lige indtil min veninde sagde til mig, at jeg selvfølgelig skulle tegne Skives gamle rådhus med det store juletræ udenfor. Så sådan blev det og efterfølgende bestemte jeg mig for at trykke motivet på julekort, som nu bliver solgt hos udvalgte butikker i Skive.

Jeg har fået lov at vise nogle af de fine resultater af de grafiske illustrationer her, så du kan blive inspireret.

Det er måske dig, som jeg skal lave en grafisk illustration til næste gang? 🙂

Kontakt mig for pris!

Skriv en kommentar