Om mig

Velkommen til min blog, her vil jeg skrive om kage, mad og grafik.

Jeg hedder Annette og er 44 år. Er lykkeligt gift med Karsten, vi har tilsammen 3 voksne børn.
Jeg er her i sommeren 2018 flyttet tilbage til min barndomsby Aalborg og Karsten, som har boet i København, er i januar 2019 flyttet op til mig – før var vi en del af de moderne fænomen “Couples living apart together”, som faktisk har fungeret for os i over 7 år.

Jeg er vild med kager og søde sager og siden jeg var lille, har jeg haft en stor kærlighed for at bage. Jeg laver gerne en kage til en hvilken som helst anledning. Bestræber mig selvfølgelig på at bage kager, som smager lækkert og er en fryd for øjet. De bliver for det meste pyntet i et enkelt, feminint eller let rustik look. Jeg er selvfølgelig bare en glad amatørbager som bager kager på et niveau hvor alle kan være med – og så deler jeg gerne ud af mine opskrifter.

Derudover nyder jeg at lave god mad, specielt når der kommer gæster i huset. Jeg kan bruge dage og uger på at tænke over menuen og forhåbentlig, få lavet en skøn middag til mine gæster. De skal føle sig forkælet når de er på besøg!

Jeg arbejder som freelance grafiker. Desuden laver jeg en del invitationer, sangskjulere m.v. og det sidste nye er, at jeg tegner unikke og personlige illustrationer/plakater på bestilling.

Elsker at nyde et godt glas vin og min mand og jeg besøger gerne de forskellige vinbarer i Aalborg/København. Det er også spændende at gå i vinbutikker/supermarkedet og finde den helt perfekte flaske til aftensmaden, hyggeaftenen eller som værtindegave. For at få mere viden om vin og på sigt at arbejde med vin, er jeg er i foråret 2017 startet på Sommelier-uddannelsen. I takt med, at jeg får mere og mere viden om vinen, vil jeg her på bloggen løbende anbefale gode vine. Jeg vil samtidig foreslå hvilke retter der vil passe specielt godt sammen med vinen.

Tak fordi du læser med!

PS: Jeg får mange forespørgsler på, om jeg bager kager på bestilling – det gør jeg desværre ikke, da tiden ikke er til det. Men jeg kan kun anbefale, at I selv prøver at kaste Jer ud i nogle af mine spændende opskrifter.
Man kan dog stadig bestille grafiske plakater hos mig!