Har du endnu ikke lavet julekonfekten, så kan du med få ingredienser, nå at trylle disse lækre bountykugler frem.
Er du vild med kokos, så er disse perfekte i skålen sammen med julekonfekten. Men det er selvfølgelig en lækker lille snack, som kan spises hele året rundt.
Alt du skal bruge til ca. 30 stk. Bountykugler er:
1 ds. kondenseret mælk
250 g. kokos
3 tsk. vaniljesukker
ca. 250 g. lys eller mørk chokolade
Kokos, vaniljesukker og kondenseret mælk blandes godt sammen i en skål.
Stil skålen på køl i min. 4 timer.
Tril kokosmassen til små kugler og stil dem efterfølgende på køl igen i 30 – 60 minutter, så massen sætter sig.
Smelt chokoladen over vandbad.
Den nemmeste måde at få fordelt chokoladen omkring kokosmassen, er at tage lidt smeltet chokolade op i håndfladen og trille kokoskuglen imellem håndfladerne, indtil chokoladen er fordelt (kan anbefales at man benytter latex-handsker til formålet).
Læg bountykuglerne på et stykke bagepapir og lad chokoladen størkne – har du lyst til en tykkere chokolade, gentager du bare processen indtil chokoladen har en passende tykkelse.
Pynt evt. med dysset kokos ovenpå kuglerne før chokoladen størkner helt. Jeg lod chokoladen størkne helt og puttede efterfølgende bountykuglerne i en frysepose sammen med kobberstøv. Posen rystes godt indtil kobberstøvet er fordelt.
Ingen kommentarer