Chiagrød – dejlig sund morgenmad

Chiagrød en er lækker og sund morgenmad, som din krop og mave vil elske!

Jeg må dog indrømme, at første gang jeg stiftede bekendtskab med chiagrød, var det med rynken på næsen og et nej tak, jeg behøver ikke at smage. Jeg syntes helt ærligt ikke, at det så specielt indbydende ud.

Men jeg havde jo hørt om alle chiafrøets gode egenskaber, bl.a. Omega-3 fedtsyrer, antioxidanter, kostfibre og masser af protein. Det anbefales dog, at man indtager max. 2 spsk. chiafrø om dagen.

Derfor besluttede jeg mig for at afprøve nogle forskellige opskrifter – de første forsøg blev ikke helt gode og jeg var stadig ikke vild med smagen og konsistensen.

Men nu har jeg fundet frem til lige nøjagtig den opskrift, som jeg bedst kan lide, og jeg spiser det gerne hver morgen med lidt bærkompot og hakkede mandler på toppen.

Grøden skal laves dagen før og det kan godt holde sig i køleskabet i et par dage.

Chiagrød – 2 portioner
2 dl. minimælk
2 dl. Cheasy syrnet mælk 0,1%
4 spsk. Chiafrø
Vaniljepulver

Dagen før – hæld minimælk og Cheasy syrnet mælk 0,1% i en skål eller krukke som kan lukkes med låg. Tilsæt 4 spsk. chiafrø og lidt vaniljepulver og rør det godt sammen med mælkeblandingen. Rør gerne i det over flere omgange, så chiafrøene ikke klumper.

Stil det i køleskabet til næste dag.

Bærkompot
150 g. frosne bær efter smag
Vaniljepulver

Kom de frosne bær i en lille gryde med en lille smule vand i bunden. Tilsæt lidt vaniljesukker og lad det koge i ca. 10 min.

Kan også sagtens laves dagen før.

 

 

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar