Grafiske illustrationer fra Skive

Jeg får mange henvendelser på disse grafiske Skive-plakater – de blev trykt i et oplæg af 20 stk. af hvert motiv og derefter nummereret. De er alle solgt og der trykkes ikke flere!
Men de kan købes som dobbelte kort i A5 og A6 hos BonBonnieren i Nørregade i Skive.

Ved godt, at der efterhånden er blevet tegnet mange plakater fra flere områder i Danmark. Men jeg har alligevel længe haft lyst til at tegne nogle fine grafiske illustrationer af de smukke steder vi har i Skive.

Jeg blev i sommers kontaktet af Pedersborg Vin i Hindborg, som gerne ville invitere mig til at udstille til deres “By-Night” i september. Det var startskuddet til at starte op på nogle af de motiver, som jeg længe har gået med i tankerne. Det er i første omgang blevet til en illustration af den flotte Regnbuebro over Skive å og den smukke træbro ved fjorden.

Illustrationerne trykt på lækkert kraftigt plakatpapir. For at gøre dem lidt mere unikke og specielle, sælges hver plakat KUN i 20 eksemplarer. Dog i varierende størrelse, men selve motivet bliver kun trykt tyve gange og plakaten bliver nummereret.

Plakaterne kan købes ved at kontakte mig på mail: toft.annette@gmail.com eller ring på tlf. 26 72 66 16. Fra fredag den 15. september 2017, kan plakaterne også købes hos RC Glas og Ramme på Marius Jensens Vej.

Plakaterne har størrelserne 30 x 40 cm, 40 x 50 cm og 50 x 70 cm.

Priserne på plakaterne er følgende:

30 x 40 cm
299,-

40 x 50 cm
399,-

50 x 70 cm
499,-

Hvis du går men en idé til et motiv fra Skive eller omegn, som kan være spændende at tegne og trykke på en plakat, så kontakt mig endelig!

 

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar