Pastasalat er altid et hit, både som et godt aftensmåltid serveret med et lækkert brød til. Eller som tilbehør til grillmaden, på buffeten, i madpakken eller til at tage med på picknick-turen.
Denne pastasalat kan tilberedes på to måder – den hurtige måde og den lidt langsommere.
I den hurtige, tilsættes der købt basilikumpesto og soltørrede tomater og i den anden udgave, laves basilikumpestoen fra bunden og tomaterne er bagt i ovnen.
Hvis man ønsker lidt mere fyld i salaten, kan man evt. tilsætte stegte kyllingestykker.
Til denne pastasalat skal du bruge følgende:
500 g. Pastapenne
75 g. Hjemmelavet basilikumpesto (eller 1 lille glas grøn pesto)
20 Cherrytomater til bagte cherrytomater – se opskriften her (eller
½ gl. Soltørrede tomater)
1 buket Broccoli – skæres ud i små buketter
1 pk. Bacon i tern
1 ps. Cashewnødder
Tilbered de bagte cherrytomater, lad dem køle af. Kan sagtens tilberedes dagen før og opbevares i en lufttæt beholder.
Skær broccolien ud i små buketter.
Kog pastapenne efter anvisning på pakken – når der er ca. 1 minut tilbage af kogetiden, tilsættes broccolibuketterne.
Hæld vandet fra pasta og broccoli og lad det køle af. (Har du købt pesto på glas, blandes det i den varme pasta).
Steg bacon på en pande og lad det dryppe af på et stykke køkkenrulle.
Rist cashewnødderne let på en pande.
Basilikumpesto
30 blade frisk basilikum
0,75 dl. Olivenolie
30 g. Pinjekerner
20 g. Revet parmesanost
Salt/Peter
Alle ingredienser puttes i en skål og blendes godt. Smages til med salt og peber.
Bland den færdige pesto sammen med pastapenne og broccoli.
Færdiggør pastasalaten
Bland pastapenne, broccoli, bagte tomater (eller soltørrede tomater), bacon, cashewnødder og basilikumpesto godt sammen og salaten er klar til at blive serveret.
Ingen kommentarer