Burgerboller

Burgerboller – super nemme selv at lave

Forleden dag havde jeg inviteret gæster til Pulled Pork burgere, med lækre og luftige hjemmebagte burgerboller.

Jeg har gennem tiden, flere gange forsøgt at lave luftige burgerboller, men synes ikke at resultatet har været helt godt. Men denne opskrift er super god – de er rigtig nemme at lave og så bliver de bløde og luftige. Simpelthen en perfekt burgerbolle.

Jeg laver helst dejen på en røremaskine, men har du ikke sådan en, kan de også sagtens æltes i hånden.

Af denne portion bliver der 8 store burgerboller:

50 g. gær
3 dl. lunken vand
½ dl. olie (evt. rapsolie) eller 50 g. smeltet smør
1 æg (+1 æg til pensling)
2 spsk. sukker
1 tsk. fint salt
175 g. grahamsmel
375 g. hvedemel
Sesam

Start med at røre gæren ud i det lunkne vand.

Tilsæt olie, æg, sukker og salt og rør det godt sammen.

Tilsæt grahamsmel og derefter hvedemel og ælt dejen rigtig godt sammen, indtil den er smidig.

Lad dejen hæve tildækket i 30 min.

Del dejen op i 8 lige store stykker og rul dem til boller og lig dem på en bageplade – der kan være 4-5 boller på hver (der skal være god afsted imellem bollerne)
Tryk nu bollerne flade (ca. 1 – 1½ cm højde) – jeg gør det ved at lægge et stykke bagepapir ovenpå dejen og derefter trykke dem ned med en ekstra bageplade.

Lad burgerbollerne hæve igen i ca. 25 min.

Tænd ovnen ved alm. ovn på 210 grader.

Efter endt hævning pensles bollerne med et sammenpisket æg og drysses med sesamfrø.

Bag bollerne midt i ovnen i 11 – 13 minutter (mine fik 12 minutter)

 

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar