Det er sæson for dejlige varme supper. Denne opskrift på karrysuppe med rejer og søde ferskner er af ældre dato, men det har absolut ikke betydning for smagen 😉
Den lidt stærke smag af karry kombineret med de søde ferskner (fra dåse) og den cremede konsistens fra fløden, kan virkelig noget.
Jeg havde glemt alt om denne opskrift, indtil jeg var på besøg hos en veninde, som serverede den for mig. Men den er efterfølgende blevet lavet flere gange herhjemme – den er simpelthen så lækker!
Samtidig er den super nem at tilberede – det tager bare en halv time, så har du en lækker cremet karrysuppe.
Tilsat nogle rejer og med et godt stykke brød til, har du et lækkert aftenmåltid eller servér den som en lækker forret til gæstemiddagen.
Man kan evt. også opgradere suppen, men lidt flere grøntsager, eksempelvis fintsnittet forårsløg, rødløg i tern m.v.
Opskrift til 4 portioner:
½ Fed hvidløg
1 Stort hakket løg
2-3 spsk. Karry (afhængig af hvor stærk den skal være)
1 spsk. Smør
1 ds. Hakkede Tomater
4 dl. Vand
1 Grøntsagsbouillonterning
1 ds. Ferskner (1½ dl. lage + 6 halve ferskner)
2,5 dl. Fløde
150-200 g. Rejer (optøede i lage)
Salt + Peber
Evt. Creme Fraiche og lidt grønt til pynt.
Flütes
Smelt smørret i en gryde og tilsæt hakket løg, hakket hvidløg og karry, svits det hele i et par minutter.
Tilsæt de hakkede tomater, vand, grøntsagsbouillonterning og ferskenlagen – lad det simre i 15 minutter.
Skær de halve ferskner i små tern og kom dem i gryden.
Tilsæt fløde og varm suppen godt igennem uden at det koger.
Smag til med salt og peber.
Hæld den varme suppe i små skåle og anret med rejer, evt. creme fraiche og server med et lækkert lunt brød til.
Ingen kommentarer