Kyllingsalat med krydderurtepesto

Kyllingesalat med basilikumpesto i filodejskål – en nem forret

Står du og mangler en nem forret, så er denne kyllingesalat med basilikumpesto et godt bud. Desuden er den let at anrette og præsenterer sig helt fantastisk på tallerkenen.

Kyllingesalaten anrettes i små sprøde filodejskåle, som sagtens kan laves dagen før.

Til 4 personer skal man bruge følgende:

2 stk. kyllingbrystfileter
Hønsebouillonterning
25 g. hasselnødder
Filodej
Olie
En pose blandet salat
1 lille rødløg
25-30 basilikumblade
1 lille fed hvidløg
30 g. pinjekerner
0,75 dl. olivenolie
Salt og peber

Kog kyllingfilterne i hønsebouillon i ca. 12 minutter og læg dem derefter til afkøling.
Når kyllingfileterne er afkølet, rives kødet fra hinanden til små mundrette bidder.

Filodejkurve:
Klip filodejen op i firkanter af ca. 14×14 cm – sørg hele tiden for at have et fugtigt viskestykke over den filodej du ikke arbejder med, da det hurtigt tørrer.
Brug en muffins-bradepande, som pensles i hullerne. Læg 2-3 stykker af den afmålte filodej ned i hullerne, lidt forskudt af hinanden – der er kun plads til at lægge dej i hvert andet hul. Tryk bunden godt ned og pensel kanterne med olie. Bag dem i almindelig ovn ved 200 grader i ca. 10 minutter, eller indtil de er let gyldne.

Hvordan laver man filodejkurve

Basilikumpesto:
Blend basilikumblade, hvidløg, pinjekerner og olie godt sammen til en pesto. Smag til med salt og peber.

Hasselnødderne spredes ud på en bageplade med bagepapir og sættes i ovnen ved 200 grader i 8 minutter. Tag nødderne ud og lad dem afkøle. Fjern efterfølgende skallerne, som har løsnet sig fra hasselnødderne og skær dem i halve

I en skål blandes salat, rødløg skåret i små skiver, kyllingkød og hasselnødder (gem lidt nødder til anretningen).
Vend ca. halvdelen af pestoen sammen med kyllingesalaten.

Anretning:
Anret med lidt pesto rundt i kanten på tallerkenen. Sæt filodejkurven i midten og fyld den op med kyllingesalat og pynt med et basilikumblad og lidt hasselnødder.

Er der kyllingesalat i overskud, kan dette serveres i en skål ved siden af.

Filodejskurve

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar